Ved du, at myggen gør dig en tjeneste?

Læs om gode råd til insektstik, myggen antroposofisk set og behandling af insektstik i denne artikel.

Gode råd til myggestik

Sommeren er over os; og det er skønt! For de fleste mennesker byder sol og sommer på lange, lyse, dovne dage, hvor vi kan tanke energi til hverdagen, efteråret og vinteren, som venter forude – endnu i det fjerne; men vi VED jo, den kommer!

Med sommerens varme vågner også naturens insekter op til dåd; og hvor vi synes, at insekternes summen hører til sommeren sammen med fuglenes sang, så er nogle af insekternes andre ”vaner” mindre velkomne: De kan både stikke og bide!

Insektstik er ubehagelige. Nogle mennesker reagerer meget på myggestik med rødme, hævelse og kløe og føler ofte, de tiltrækker myggene mere end andre.

Myggen gør dig en tjeneste

I det antroposofiske verdensbillede er mennesket et mikrokosmos, som spejler makrokosmos – alt hvad der er omkring os, er også i os. Når vi kommer i ubalance eller mangler noget, tilkalder vi ubevidst det, som kan helbrede os.

Man kan faktisk sige, at myggen gør os en tjeneste, når den stikker, for den gør os opmærksom på, at stofskiftet i vores indre er ude af balance. Myggens spyt indeholder myresyre, så hvis vi tiltrækker mange myg, er det i det antroposofiske verdensbillede tegn på, at vi mangler myresyre.

Biens gift indeholder også myresyre og magnesium. I homøopatisk dosis er magnesium og myresyre vigtige for syre/base-balancen og dermed også for et normalt fungerende immunforsvar. Et normalt fungerende immunforsvar overreagerer ikke ( = vil ikke forårsage allergi).

Behandling af insektstik

Biron indeholder bl.a. homøopatiseret bi, som virker afbalancerende på allergiske reaktioner. Midlet kan med fordel tages forebyggende 1 måneds tid før myggene dukker op og igennem hele sommeren.

Mange oplever, at de ikke kun har en mildere reaktion på myggestik; men også at de ikke tiltrækker så mange myg, som før, når de har taget Biron igennem et stykke tid. Dette skyldes, at Biron ændrer hudens stofskifte, således at man ikke udsender de samme (på myg) tillokkende dufte. Biron kan med stor fordel kombineres med Sulfur D6.

Biron kan naturligvis også anvendes i akut dosering ved alle former for insektstik – også bi- og hvepsestik – samt også udvortes direkte på stikket. Foruden ved de homøopatiske indholdsstoffer, vil alkoholen i dråberne virke kløestillende.

Tillægsmiddel: Sulfur D6

Sulfur D6 understøtter stofskiftet i huden, så det opbygger og nedbryder proteiner korrekt og ikke udvikler allergiske reaktioner. Svovl i homøopatisk dosis virker varmende, samt opløsende og udskillende på affaldsophobninger. Det fremmer udskillelsesprocesser og sætter gang i en livgivende strøm fra menneskets stofskiftesystem og ud mod periferien. Desuden virker det kløestillende.

I kombination med Biron vil Sulfur understøtte Biron i dens virkning på hudens stofskifte, så miljøet ikke er attraktivt for stikkende insekter og parasitter (herunder også lus og fnat). I teorien burde det også have en forebyggende effekt på flåtbid. Vi har dog ikke modtaget observationer på dette. Hvis behandlere eller helsekostforretninger får tilbagemeldinger om dette fra deres klienter/kunder, hører vi meget gerne om det.

NB – Allergi overfor insektstik kan være livsfarligt; og Biron kan IKKE erstatte lægeordineret medicin! Man skal ALTID søge læge, hvis man efter insektstik bliver svimmel eller utilpas, eller insektstikket bliver meget stort, varmt, får den karakteristiske ”Borrelia-ring”, skifter farve og/eller giver en ”dunkende” fornemmelse.

Rådene, som gives her, kan ikke erstatte en lægekonsultation. Læs mere om dosering og forholdsregler her.

Du kan downloade og bestille Almas foldere om bl.a. insektstik her.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.