Handelsbetingelser
Handelsbetingelser Foreningen Alma
Disse handelsbetingelser finder anvendelse ved køb af varer på www.foreningen-alma.dk til levering i Danmark.
www.foreningen-alma.dk ejes og drives af Foreningen Alma, CVR-nr.: DK21201480, Hagemannsvej 11, DK-8600 Silkeborg, tlf.: 86 81 92 77, e-mailadresse: kontakt@foreningen-alma.dk
Handelsbetingelserne indeholder både informationer omkring salg, levering, fortrydelse mm. samt håndtering af personlige oplysninger.
Betaling og levering
Vi modtager betaling med betalingskort eller Mobilepay.
Beløbet trækkes først, når varen afsendes.
Du må i perioder forvente en leveringstid på op til 1 uge.
Alle priser er angivet i danske kroner.
Ordren pålægges fragt ved køb for under 400 kr. Ved forsendelser til udlandet kan der forekomme ekstra fragtgebyrer.
Køb af medlemskab
Ved køb af medlemskab tilmeldes du en abonnementsordning, hvor du årligt opkræves et beløb på 890 kr. eller 89 kr. månedligt med binding på 3 mdr. (vi tager forbehold for prisændringer). Opkrævningen foregår automatisk, medmindre du aktivt framelder dit medlemskab dagen før abonnementet fornyes. Kvittering for købet sendes pr. e-mail.
Fornyelse af medlemskab foregår automatisk via dit betalingskort. Desuden opbevares kortnummer og data ikke længere, hvis du vælger at skifte betalingsmetode.
Opsigelse af medlemskab foregår på “Min konto” i Simplero online universet.
Mails ifm. medlemskab
Som medlem accepterer du at modtage relevante nyhedsbreve om eksempelvis generalforsamling, lukkedage og andre praktiske informationer, som vi vurderer er vigtig for alle vores medlemmer. Antallet kan variere fra år til år, men det vil være ca. 5 mails.
Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en handel. Varer tages retur, hvis de er Foreningen Alma i hænde, i samme stand som ved modtagelse og i ubrudt emballage, senest 14 dage efter, du har fået varen i fysisk besiddelse.
Ved køb af medlemskab kan du benytte fortrydelsesretten på 14 dage.
Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Fragtomkostninger ifm. fortrydelse er kundens ansvar.
Fortrydelsesret ifm. kurser
Du har sikret din plads på et kursus, når du har gennemført betalingen.
Får du brug for at afmelde dit kursus, gælder følgende regler:
Afbud indtil 14 dage, inden kursusstart: Hele beløbet refunderes.
Afbud fra 14 dage til 7 dage, inden kursusstart: 50% af beløbet refunderes.
Afbud 7 dage før kursusstart eller senere: Betalingen refunderes ikke.
Har du tilmeldt et kursus via ratebetaling, stopper vi desuden de resterende betalinger. Beløb refunderes via dit betalingskort.
Sådan benytter du fortrydelsesretten
Varer tages retur efter forudgående aftale. Kontakt Foreningen Alma på 86 81 92 77 for at få hjælp til vores returneringsprocedurer.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis vi har modtaget din vare retur senest 14 dage efter, du selv har modtaget den.
Returomkostninger
Du skal selv betale for returnering af varer.
Følger af fortrydelse
Hvis du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, med undtagelse af eventuelle leveringsomkostninger.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din vare retur.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du har nemlig selv ansvaret for varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.
Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – fx en materiale- eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse.
Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på tlf.: 86 81 92 77.
Husk, at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace-nummer.
Dine personlige oplysninger
Når du godkender handelsbetingelserne samtykker du endvidere til, at vi opbevarer dine personlige oplysninger. Det drejer sig om de personlige oplysninger, som du giver os såsom klinik/butiksnavn, navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
Brug af personlige oplysninger
Dine oplysninger bliver brugt i forbindelse med håndtering af dine ordrer, og for medlemmer få mails med praktiske informationer (se Mails ifm. medlemskab). Derudover er det kun undtagelsesvist, at du vil modtage post fra os.
Vi bruger kun dine oplysninger til ovenstående formål.
Sletning af personlige oplysninger
Dine oplysninger bliver slettet efter 5 år uden aktivitet fra din side. Fakturaer skal opbevares i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, som fakturaerne vedrører. Dette skyldes, at de udgør en del af vores regnskabsmateriale.
Vil du fremgå af behandlerlisten
Vælger du at blive vist på behandlerlisten, samtykker du endvidere til, at dine oplysninger må fremgå af hjemmesiden www.foreningen-alma.dk. Hvis du fortryder, kan du til enhver tid melde dig fra listen igen.
Oplysninger til tredjepart
De tredjeparts udbydere, som vi bruger, vil kun indsamle, anvende og videregive dine oplysninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre de services, de er hyret til.
- Leverandører af IT har adgang til det, der er nødvendigt for, at de kan hjælpe med det tekniske.
- Når du betaler med kreditkort i betalingsgatewayen gemmer QuickPay dine kreditkortoplysninger. Direkte betalingsgateways overholder PCI-DSS standarter (Payment Card Industry Data Security Standard), som er en international standard, der medvirker en høj sikkerhed ifm. kortdata.
- Der er indhentet ny databehandleraftale fra IT Relation, som er ansvarlige for SSL certifikater til www.alma-info.com.
Sikkerhed
Hjemmesiden er beskyttet med SSL-certifikat (Secure Socket Layer), hvilket betyder at dine følsomme data bliver krypteret og dermed sikkert kan sendes mellem webserver og browser.
Handlingsplan
Hvis Foreningen Alma bliver opmærksom på, at personfølsomme oplysninger er blevet stjålet, kopieret eller på anden måde lækket, vil datatilsynet blive kontaktet inden 72 timer.
Ændringer til handelsbetingelserne
Vi forbeholder os retten til at ændre i handelsbetingelserne, og vi opfordrer derfor til løbende at holde øje med betingelserne.