Paradentose og tandkødsbetændelse

Hjælp med homøopatiske lægemidler til sygdomme i tandkødet

 

Indhold:

Baseret på hæftet: Naturlig hjælp tandsundhed

Generel styrkelse af tænder og tandkød

Har du oplevelsen af, at dine tænder er svækkede? Pludseligt knækker en tand; eller du får måske at vide af tandlægen, at du har begyndende paradentose?

Calcium phos. D6 og Calcium fluor D6 virker begge to sammen styrkende på genopbygning af tandben og tandemalje. Desuden styrker Calcium fluor D6 bindevævet i kæben rundt om tandrødderne samt tandkødet. Supplér gerne med Quarz D6, som styrker tandkød og slimhinder. Se doseringsvejledning på Allergicas hjemmeside.

Oplever du rødt og inflammeret tandkød, vil Silicea/Belladonna comp. være et godt valg. Midlet afhjælper inflammation i alle mundens slimhinder; og vi har erfaring for, at det kan mindske tandkødslommer, når det tages i min. 3 mdr. Se doseringsvejledning på Allergicas hjemmeside.

Har du en infektion, som udvikler sig til en tandbyld, skal tandlægen konsulteres. De nævnte midler kan uden problemer tages samtidigt med antibiotika og andre lægemidler ordineret af læge og tandlæge.

Tandkødsbetændelse

Tandkødsbetændelse er en kronisk betændelsestilstand i den del af tandkødet, der sidder nærmest tandkronen. Ved ”almindelig” tandkødsbetændelse, som endnu ikke har udviklet sig til paradentose, er fibrene og knoglen omkring tanden endnu ikke ødelagte.

Det homøopatiske lægemiddel Argentit comp. er et immunstyrkende middel, som virker godt på tandkødsbetændelse – bl.a. ved at fremme dannelsen af hvide blodlegemer.

Dosering: 10 dråber 3 gange dagligt. Tages kurmæssigt i op til 3 måneder eller længere efter behov.

Kur til akut behandling og stimulering af immunforsvaret: 50 dråber i lidt vand, der drikkes inden sengetid.

Paradentose

Når en tandkødsbetændelse får lov at sprede sig til de dybereliggende væv, kalder vi den paradentose. Tilstanden kan føre til varigt tab af tandens rodhinde samt opløsning og tab af knoglen.

Silicea/Belladonna comp. er et lidt mere specifikt lægemiddel, som anvendes ved betændelsestilstande i bl.a. tænder, tandrødder og tandmarv. Lægemidlet virker hurtigt ved både akutte og kroniske betændelser og har en formende virkning ved langsomt foregående betændelsesprocesser.

Dosering: 10 dråber 3 gange dagligt.

Ved akutte tilstande: 10 dråber hver time de første 2-3 døgn, herefter vejledende dosering.

Stannum met. D6 er homøopatisk tin, som besidder kraftige ”formkræfter”. Dette lægemiddel kan erstatte Silicea/Belladonna comp. sidst i behandlingen af paradentose, når der ikke længere er betændelse, men stadig løse tandkødslommer.

Dosering: 10 dråber 3 gange dagligt

Atropa Belladonna findes i homøopatiske lægemidler fra Allergica

Galnebær (Atropa belladonna) Indgår bl.a. i Silicea/belladonna comp. Har en beroligende virkning på nervesystemet.

Smilende tand lavet i filt

Efterbehandling efter tandlægebesøg

Smerter og hævelser

Alle operationer eller indgreb i munden kan give smerter og hævelser. Mundens slimhinde er meget hurtig til at genoprette en normal tilstand. Men smerterne og hævelsen kan vare noget længere.

Arnica D6 virker smertestillende på alle former for smerter i hele kroppen. Lægemidlet virker ved at øge blodgennemstrømningen i det skadede område, så hævelsen falder hurtigere. Arnica D6 er meget effektivt til akutte smerter.

Dosering: 10 dråber (børn 1-9 år: 1 dråbe pr. leveår) efter behov op til hver halve time.

Blødninger

Efter større tandindgreb kan der opstå blødninger, som kan være vanskelige at standse. Nogle mennesker har tendens til langvarige, sivende blødninger.

Stibium comp. virker mod blødninger i alle kroppens slimhinder og kan hjælpe til at standse blødningen hurtigt.

Dosering, voksne: 50 dråber i et glas vand, som drikkes slurkvist over 1/2 time, eller 10 dråber efter behov op til hver halve time, indtil mærkbar forandring i blødningen indtræder.

Opheling efter tandudtræk, operationer m.m.

Arnica/Mesenchym organocomp. indeholder en blanding af homøopatiske planter og organudtræk. Det fremmer ophelingen af sår og skader på slimhinderne efter bl.a. større operationer og tandudtræk.

Dosering: 1 drikkeampul (børn: ¼ – ½ ampul) morgen og aften i 5 dage efter operation eller tandudtrækning.

Eftervirkninger af bedøvelse

Når kroppen bliver bedøvet, kan man – afhængigt af typen af bedøvelsesmiddel – ikke registrere smerten. Men kroppen påvirkes stadig med voldsom stress og alarmberedskab, som om der er en smerte. Dette fører hos nogle til både fysiske og psykiske eftervirkninger i form af f.eks. kvalme og opkast. Disse eftervirkninger kan behandles.

Tabacum comp. er et effektivt stressmiddel, som har en bred virkning især over nyrer og binyrer. Lægemidlet virker overordnet beroligende og modvirker overproduktion af stresshormoner. Når nyresystemet er afslappet, vil også udskillelsen af giftstoffer – herunder evt. bedøvelsesrester – ske uden problemer.

Dosering: 50 dråber i et glas vand, som drikkes slurkvist over 1/2 time, eller 10 dråber efter behov op til hver halve time resten af dagen efter bedøvelsen.

Skyl med/drik i øvrigt kold kaffe, hvis bedøvelsens virkning bliver ved for længe. Det er et godt gammelt ”tandlæge-insider-råd”!

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.