Forkølelse
Forkølelse er oftest en mild og forbigående infektion. Alligevel kan den være både irriterende og energikrævende – især hvis forkølelserne kommer ofte eller har svært ved at slippe igen. I det følgende kan du læse om, hvordan forkølelse kan støttes og behandles med homøopatiske lægemidler.
Hvis du vil direkte til behandlingen kan du hoppe til afsnittet “Gode råd og homøopatisk behandling” i oversigten nedenfor.
Indhold:
- Forkølelsens stadier
- Gode råd og homøopatisk behandling
- Supplerende homøopatisk behandling
- Tilstødende sygdomme og behandling med homøopati:
- Halsbetændelse, pande-/bihulebetændelse, lungebetændelse, hoste, forkølelsessår
Forkølelsens stadier
Smittestadiet – når virus rammer slimhinderne
Forkølelse starter, når virus angriber slimhinderne i næse og svælg. Slimhinderne reagerer ved at blive irriterede, ømme og let inflammerede, og der frigives tyndt, vandigt snot og slim. Ofte begynder man at nyse meget, og netop i denne fase smitter man mest. Derfor er det vigtigt at vise hensyn til omgivelserne ved at nyse og hoste i ærmet eller bruge lommetørklæde.
Irritations- og tørhedsstadiet
Efter de første symptomer oplever mange, at slimhinderne føles unaturligt tørre. Snottet kan svie og brænde i næsen, og der opstår ofte krillerhoste. Selvom det er ubehageligt, er det en hensigtsmæssig reaktion, som hjælper kroppen med at rense slimhinderne og aktivere immunforsvaret.
Immunreaktionen – kroppen går i gang
I denne fase arbejder immunforsvaret mere intenst. Temperaturen kan stige en smule, så man både fryser og sveder, og man føler sig træt og utilpas. Inflammationen i slimhinderne tiltager, næsen stopper til, halsen bliver øm, og der kan opstå hovedpine – især hos personer med tendens til pande- eller bihuleproblemer. Samtidig kan både smags- og lugtesansen blive nedsat eller helt forsvinde.
Udrensningsstadiet – tegn på bedring
Når immunforsvaret for alvor har fået fat, ændrer snot og slim karakter. Det bliver tykkere, mere sejt og ofte grønt, og der kommer mere af det. Selvom det kan føles voldsomt, er det et positivt tegn på, at kroppen er i gang med at udskille infektionen. I denne fase handler det mest om at pudse næse og hoste slim op i nogle dage.
Helingsstadiet – tilbage til normaltilstand
Efter udrensningsfasen falder slimhinderne gradvist til ro. Der kommer igen luft gennem næsen, smags- og lugtesansen vender tilbage, og hosten aftager lidt efter lidt. Når forløbet er harmonisk, er forkølelsen som regel overstået inden for cirka en uge, og kroppen finder tilbage til sin normale balance.
Gode råd og homøopatisk behandling
Det ligger i navnet ”forkølelse”, at hele miseren ofte starter med, at vi er blevet for kolde på et tidspunkt. De fleste gode husråd til forkølelse handler derfor om at tilføre varme, f.eks. ved at klæde sig varmt på og drikke varme drikke. Det er faktisk ganske fornuftigt, for kroppens evne til at regulere kulde og varme er vigtig for helbredet. Både immunforsvar, feberreaktion og kredsløb afhænger af, at kroppen kan styre sin varmebalance.
Te
En god varm te af kamille, timian og/eller salvie virker både varmende, antiseptisk og hostestillende.
Fodbad
Et varmt fodbad kan også gøre gavn – og sjovt nok virker det ofte endnu bedre med et fodbad, hvor du veksler mellem koldt og varmt vand. På sidste side kan du læse, hvordan du laver et sådant vekselfodbad.
Homøopati: Snuron
Snuron kan give forkølelsen et mere harmonisk forløb, fordi det styrker slimhinderne og stimulerer immunforsvaret, så slimhinderne bedre kan modstå virus og udskille passende mængder slim og snot. På den måde bevæger infektionen sig udad, og forkølelsen kan forkortes.
Tag akut dosering (når symptomerne er kraftige): 50 dråber i en flaske vand, som drikkes i løbet af ca. 2 timer (voksne).
Eller:
10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand hver halve time (voksne).
Vælg den variant, der passer bedst til dig og din hverdag.
Varighed: Gentag den akutte dosering indtil symptomerne letter.
Fortsæt herefter med vejledende dosering (voksne): 10 dråber direkte på tungen eller i et lille glas vand 3 gange dagligt, for at hjælpe kroppen med at afslutte forkølelsen på en god måde.
Varighed: Fortsæt til flasken er tom.
Homøopatiske lægemidler er uden godkendte terapeutiske indikationer | Konsultér en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet.
Snuron indeholder planten Echinacea, som styrker immunsystemet
Snuron indeholder salvie, som vi kender fra køkkenhaven og som bliver brugt i homøopatiske lægemidler for sin desinficerende virkning.
Supplerende behandling ifm. forkølelse
Feber er kroppens naturlige måde at bekæmpe infektioner på, men hvis feberen bliver for høj, kan den sænkes med Ferrum phos. D12, som samtidig virker styrkende på lunger og bronkier. Aconitum D6 er et klassisk homøopatisk enkeltmiddel ved forkølelsessymptomer, hvor næseslimhinden føles tør og brændende, og hvor snottet er tyndt og næsten svier i næsen. Det tages i akut dosering, så snart de første tegn viser sig.
Morgenfruesalve virker både helende og beskyttende og er behagelig at smøre på den røde og slidte forkølelsesnæse. Varm gerne salven lidt op i hænderne, inden den påføres – så bliver den blødere og mere behagelig at bruge.
Homøopatiske lægemidler er uden godkendte terapeutiske indikationer | Konsultér en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet.
Tilstødende sygdomme
Forkølelse kan forværres af andre sygdomme som halsbetændelse, pande-/bihulebetændelse, lungebetændelse og hoste.
Halsbetændelse
Ved halsbetændelse kan du bruge Cinnabaris D6 i akut dosering (1 måleske hver time, børn ¼–½ måleske). Skift til Cinnabaris D12, hvis halssmerterne fortsætter, og konsulter lægen ved langvarige eller stærke smerter eller vejrtrækningsbesvær.
Pande- og bihulebetændelse
Berberis comp. og Argentit comp. styrker immunforsvaret og bekæmper infektionen. Hvis du lider af kronisk bihulebetændelse, kan Sineron hjælpe med at løsne slim og fremme heling over 3–4 måneder. Hvis du har meget tørre slimhinder, kan Hepar sulf. comp. tages i op til otte doser dagligt, indtil slimet løsner sig.
Lungebetændelse
Lungebetændelse kræver antibiotikabehandling, men Pulmon kan bruges som supplement for at støtte lunger og bronkier. Ferrum phos. D12 kan også anvendes til at sænke feber og styrke lungerne. Har du astma, kan Cuprum aceticum comp. hjælpe med at afslappe bronkierne.
Hoste
BroronBørn er godt ved løs hoste med slimdannelse, mens Drosera comp. hjælper ved tør og irriteret hoste. Pulmo/Petasites organocomp. kan anvendes ved kraftig hoste, hvor det er svært at afgøre, om hosten er tør eller løs.
Forkølelsessår (Herpes simplex)
Ved de første tegn på forkølelsessår (prikken i huden) kan du bruge Triplex organocomp. i 10 dage og Echinacea comp. til at berolige læben. Morgenfruesalve virker helende og beskyttende på læben. Vær opmærksom på at undgå at dele drikkedunke og håndklæder, da virusset smitter.
Homøopatiske lægemidler er uden godkendte terapeutiske indikationer | Konsultér en læge, hvis symptomerne ikke forsvinder ved brug af lægemidlet.
Foreningen Alma er sponsoreret af Allergica A/S. Formålet med Foreningen Alma’s publikationer er at udbrede kendskabet til homøopati og homøopatiske lægemidler.
Allergicas lægemidler er udviklet og produceret i Silkeborg efter traditionelle homøopatiske metoder med ingredienser fra planter, metaller og dyr og i overensstemmelse med gældende lovgivning. Lægemidlerne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Homøopatiske lægemidler er registreret i henhold til EU-lovgivning uden godkendte terapeutiske indikationer. Det betyder, at de ikke er testet i store kliniske forsøg,
men bygger på observationsstudier og mange års praktisk erfaring.
Vigtigt: Søg læge, hvis dine symptomer ikke forsvinder.
Læs mere om forkølelse og Allergicas homøopatiske lægemidler på: allergica-medicin.dk
